Den politiske indfaldsvinkel til regulering af vor adfærd, med hensyn til affaldssortering - er vores tegnebog. Der stilles i dag, store krav til sortering af affald. Affaldsmængden er stadig stigende, og politikerne har for længst opdaget, at det ikke længere er muligt, at deponere affaldet på vore lossepladser.
Målsætningen er derfor, at minimere tilgangen af affald på lossepladser, og øge tilgangen til genvindingsvirksomheder og forbrændingsanlæg.
Lossepladserne må derfor ikke længere modtage affald, der kan brændes eller genanvendes.
Farligt affald som f.eks. lysstofrør, EDB udstyr, kemikalier osv. modtages ikke. Disse fraktioner skal behandles specielt.
Selvom der i dag bliver produceret både fjernvarme og strøm når affaldet brændes, betragtes brændbart affald ikke som genanvendeligt affald.
For, at undgå at drukne i vores eget affald, er vi nødt til at genanvende så meget af affaldet som overhovedet muligt. Mange virksomheder har specialiseret sig i, at forvandle affald til genanvendelige råvarer. Genanvendeligt affald kan være: Plast, papir, pap, byggeaffald, haveaffald, elektronik affald, lysstofrør, flasker og glas.
1. prioritet
Affald til genanvendelse
2. prioritet
Affald til forbrænding
3. prioritet
Affald til losseplads